HUSK - jeg er aldrig længere væk

end den nærmeste telefon...

Ring nu!!!

 Forsiden     

 Salgsvurdering

 Køb

 Sælg

 Pantebreve

 Hvem er jeg

 Solgte emner

 

 Kontakt

Jeg har oprindeligt en uddannelse i pengeinstitut. Denne uddannelse er løbende suppleret, idet jeg i 1988 tog eksamen som statsaut. ejendomsmægler. Fra 1986 og helt frem til 2004 arbejdede jeg som selvstændig ejendomsmægler i forskellige ejendomsmæglerkæder – kun afbrudt af en kort periode, hvor jeg arbejdede som daglig leder i en af landets største ejendomsmægler kæder.
 

Fra december 2004 og frem til november 2008 var jeg ansat som pantebrevshandler i finansieringsselskab – men de 4 år har dog lært mig, at det er ejendomsmæglerfaget, og de opgaver der er beslægtet hermed, jeg brænder for.
 

Den tid, hvor jeg arbejdede som pantebrevshandler, besøgte jeg rigtig mange ejendomsmæglere over hele landet – og udover at arbejde med omsætning af alle former for faste ejendomme, arbejder jeg også med omsætning af pantebreve. Finansiering af fast ejendom, er for mig en naturlig del af en ejendomshandel, idet det kun er en meget lille del af køberskaren, der selv har hele købesummen til den ejendom, man ønsker at købe.
 

I dag arbejder jeg som selvstændig statsaut. ejendomsmægler – fri mægler - i den del af den nye Hjørring kommune, som jeg selv definerer som ”den gamle Hirtshals kommune”. Jeg har lært, at jeg trives i det nordlige Vendsyssel med Uggerby å og havet ved Tannisbugt som nærmeste ”naboer”. Jeg opholdt mig en kort periode på Nordsjælland, og selvom det også er en god egn, erfarede jeg, at det gamle ordsprog om at skomageren skal blive ved sin læst – og at Vendsyssel ligger nord for Limfjorden – er fuldstændig korrekt.
 

Så når du vil sælge (eller prioritere) en ejendom, der ligger i ”Hirtshals Kommune”, så ring bedre i dag end i morgen – for så løser vi opgaven i fællesskab.

Jeg er aldrig længere væk end nærmeste telefon…!!!!

 

Statsaut. ejendomsmægler & Pantebrevshandler

Chr. B. Nielsen

96 56 40 55

E-mail: cbni@c.dk      Mobil: 41 31 44 00